Hvad Er Forskellen På En Knallert Og Scooter?
Det er kun de færreste der ved, hvad forskellen på en scooter og knallert er. Det er ganske vidst også et forvirrende område. Nogle kalder konsekvent både scootere og knallerter for scooter, andre for knallert. Nogle kalder dem det, der lige falder dem ind.
Sandheden er, at langt de fleste ikke går spor op i, hvad forskellen er. Men det gør vi selvfølgelig her hos Scooterforum, hvorfor vi i denne artikel vil gennemgå forskellen på henholdsvis scootere og knallerter.
Scooter
En scooter er kendetegnet ved at være mindre end knallerten, typisk med hjul mellem 10 til 16 tommer. En scooter vil også som oftest have en lav instigning. Det er altså nemmere at stige på en scooter, ligesom at dine ben som oftest vil være placeret på en plade på midten.
En scooters motor vil ofte være skjult, placeret over baghjulet og have automatisk transmission.
Knallert
En af de mest synlige forskellige på en scooter og knallert er, at en knallert og har pedaler på siden, og så er motoren ofte synlig. Langt fra alle knallerter har pedaler i dag. Nogle bruges stadig til at få scooteren i gang, andre sidder der for komforten, imens nogle slet ikke har det.
En knallert har ikke den samme lave indstigning, og har ingen plade på midten til benene. Dette stiller lidt større krav til balancen.